danskdesign

Vores samarbejde med sociale værksteder

Vores samarbejde med sociale værksteder

Lidt om vores sociale arbejde

Hos Underflod tror vi på, en bedre fremtid og på at skabe en positiv forandring i samfundet, og det er derfor, vi samarbejder med socialøkonomiske værksteder i Danmark.

Da vi startede underflod i 2021, lejede vi os ind på et gammel vinduesværksted på Kærsgaard Gods. Vi måtte dog erkende, at vi er bedre designere end producenter. Vi besluttede derfor at rykke produktionen ud til eksperter, som kunne lave produkterne bedre end vi selv havde mulighed for. Vi undersøgte markedet for lokale producenter og valgte at gå med Kriminalforsorgen og socialøkonomiske værksteder.

Vi startede derfor i maj 2022, et samarbejde med Nr. Snede fængsel og Odense Værkstederne som er en institution, der beskæftiger handicappede borgere i Odense Kommune og det er dem der står for at producere vores produkter i dag. Det giver ikke kun en cirkulær økonomi, men det giver også arbejde og erfaring for nogle af de mere sårbare grupper i samfundet. Vi tror på, at alle fortjener en chance til at udvikle sig og skabe noget positivt for sig selv og andre.

Vi har et tæt samarbejde med fængslerne og fokuserer på at uddanne de indsatte i træproduktion. Vi er lige blevet godkendt til et samarbejde på større projekter og udviklingsforløb, hvor vi udvikler produkter sammen med de indsatte. De skal hjælpe med at tegne og designe og være med i hele forløbet omkring produktudvikling. Vi ønsker at inddrage deres idéer og kreativitet i processen.

Underflods produkter er mere end bare smukke og funktionelle. De er resultatet af en fælles indsats for at skabe noget godt i samfundet. Og det er en indsats, vi er stolte af at være en del af. Vi håber, at du vil være med os på denne rejse, og støtte vores ønske om at skabe en mere inkluderende fremtid. 

Læs næste

Livet som brødre og iværksættere