Produktbeskrivelse
Denne store hylde, Eightsquare, er en del af Square kollektionen fra We Do Wood. We Do Wood er et dansk designbrand, der kombinerer skandinavisk design med en bevidst tilgang til materialer og produktion. Brandet blev grundlagt med et ønske om at skabe tidløse møbler og interiørprodukter i høj kvalitet.
Hylden er fremstillet af overskydende, massive egetræsgulvbrædder fra en dansk gulvproducent. Træ, der ellers stod til at blive kasseret, har i stedet fået nyt liv. Hylderne har vi hos Underflod fået æren af at producere i samarbejde med et af de sociale værksteder, vi arbejder med – et samarbejde, vi er meget glade for at kunne fortælle om hos Underflod.
Denne store Square hylde er perfekt til dig, der har mange nips og interiørprodukter. Hylden er ideel til at hænge i stuen til bøger, kunst og nips eller i entréen til nøgler og småting. Den kan også pynte fint i køkkenet til krydderier og kogebøger.