Kristian Juul

Et samarbejde om cirkularitet med designbrandet Kristian Juul 

Hos Underflod er vi stolte af vores samarbejde med det anerkendte designbrand Kristian Juul. Et samarbejde hvor vi leverer vores afskær i træ, som de omdanner til deres moderne, smukke og funktionelle stikdåser. Dette partnerskab er særligt vigtigt for vores mission om at skabe produkter, der både er smukke at se på, men også kommer med en historie. Ved at bruge vores restpartier af træ, sikrer vi at mindre materiale går til spilde. 

Stikdåsen har fået en overvældende positiv modtagelse og er hurtigt blevet en stor favorit blandt Underflods kunder. Du kan finde stikdåsen i flere varianter her.

Billede af 4 stikdåser i forskellige muligheder - hvid og egetræ, sort og egetræ, hvid og valnød, sort og valnød

Stikdåser

Fra kedelig elektronik til moderne design

Kristian Juuls stikdåser forvandler kedelig elektronik til en moderne løsning ved at kombinere æstetik og funktionalitet. I stedet for at være et nødvendigt onde, bliver stikdåserne et stilfuldt element i hjemmet eller på kontoret. Med deres minimalistiske design og høje kvalitet tilføjer de et elegant touch til ethvert rum. Desuden er de fremstillet af vores resttræ, hvilket giver stikdåserne en cirkulær værdi.

To virksomheder med et bankende hjerte for møbelbranchen

Kristian Juul er et designbrand der producerer stilfulde og æstetiske møbler til det moderne hjem. Kristian Juuls møbler er utrolig innovative, praktiske og nytænkende. Størstedelen af deres produkter bliver produceret af træ, som passer utroligt godt ind i de fleste indretningsstile i hjemmet. Deres møbler er super funktionelle og nytænkende og det er tydeligt, at dette kommer til udtryk når du ser hele deres kollektion.

Underflods rolle i processen

Vi leverer nøje udvalgt afskær i træ, som Kristian Juul bruger til deres eksklusive stikdåser. Disse stikdåser tjener mere end blot et funktionelt element i hjemmet – de er en kombination af design, kvalitet og cirkularitet. Ved at bruge vores restpartier af træ sikrer vi, at intet går til spilde, og vi bidrager samtidig til at løfte produktets design med naturlige materialer, der ellers ville blive kasseret.

Hver stikdåse er unik på grund af træets naturlige variation, hvilket giver hver stikdåse sin egen særlige karakter. Samtidig er dette samarbejde et bevis på, hvordan genanvendelse af restmaterialer kan skabe noget helt nyt og værdifuldt.

Billede af stikdåse i hvid og i valnød

Et resultat der har vundet stor popularitet

Samarbejdet mellem Underflod og Kristian Juul er et eksempel på, hvordan partnerskaber mellem to virksomheder kan føre til innovative og værdifulde løsninger for begge parter.

Hos Underflod ser vi frem til at fortsætte dette samarbejde og udforske nye måder, hvorpå vi kan bidrage til et smukt design gennem værdiskabende løsninger. 

Du kan læse mere om Kristian Juul på deres hjemmeside her.