Odense Renovation
Lokalt samarbejde med Odense Renovation med cirkulær økonomi i praksis
Underflod er meget stolte over at kunne fremhæve vores samarbejde med Odense Renovation. Vi har nemlig leveret stole til deres kantiner, som er med til at understrege, hvordan Underflod understøtter cirkulær økonomi gennem funktionelle, tidløse møbler. Underflod havde i forvejen en særlig kendskabsgrad til Odense Renovation, da vi har leveret firmagaver til dem tidligere. Odense Renovation kendte derfor til vores visioner og ressourcer, hvilket gjorde, at de rakte ud til os.
Odense Renovation manglede nye stole til deres kantiner og henvendte sig i den forbindelse til os med et håb om, at vi kunne levere 80 stole til dem. Igennem Underflods samarbejde med Anno Studio valgte Odense Renovation, at de gerne ville have de ikoniske FM 622 stole til deres kantiner. Valget faldt på disse stole på grund af deres holdbarhed og tidløse design, hvilket perfekt afspejler begge organisationers værdier om cirkularitet og kvalitet.
FM 622
Denne ikoniske FM 622 stol er produceret i Danmark, og blev lanceret af Friis & Moltke for mere end 50 år siden. Dog er det stadig en klassiker og en sikker vinder når det kommer til design og indretning.
Stolens stel er fremstillet i genanvendeligt stål, og fås i flere forskellige farver. Ryglænet og sædet er fremstillet i formspændt egefiner, og den særlige struktur i træet bevares også efter lakeringen. Farverne kommer også her i forskellige farver.
"Underflod har leveret vores kantinestole. Vi er meget glade for dem, og hele konceptet med at det er bæredygtigt det er vi rigtige glade for. Vi har fået 80 her i kantinen, og vi håber at de holder i rigtig mange år."
Claus Hammerich, HR- og kommunikationschef
Et samarbejde med fælles værdier
Kantineudvalget ved Odense Renovation har omhyggeligt valgt at købe stole fra Anno Studio gennem Underflod efter lange, nøje overvejelser for at sikre det helt rette valg. Dette samarbejde fremhæver betydningen af cirkulær økonomi og kvalitet i indkøb hos det offentlige, store som små virksomheder. Vi er hos Underflod er meget glade for, at Odense Renovation henvendte sig til os og betroede os med denne opgave, da det viser tillid til vores virksomhed og støtte til vores værdier.
Underflods rolle i processen
Underflods rolle i dette projekt har været at finde den bedst mulige løsning til Odense Renovation. På baggrund af vores samarbejde med Anno Studio, blev vi hurtigt mindet om, at deres stole ville være det perfekte valg til dette projekt, netop fordi at disse stole er fremstillet af genbrugsmaterialer, som både understøtter vores, men også Odense Renovations værdier.
For at sikre at stolene ikke afgiver ridser, har vi yderligere designet et lag beskyttelsesskum, ligeledes i genanvendte materialer, som kan sættes på stolene, når de skal hænges op på kantinebordene efter brug.
Resultatet af et inspirerende projekt med miljøvenlige kantinestole
Samarbejdet har resulteret i, at Odense Renovation nu har modtaget deres kantinestole, hvor de ikoniske FM 622 skaber en behagelig og inspirerende atmosfære i kantinerne, samtidig med at de understøtter principperne om cirkulær økonomi.
Dette projekt er et godt eksempel på et lokalt samarbejde, der giver mening og værdi for begge parter. Samarbejdet med Odense Renovation har været utrolig inspirerende for Underflod, og det har styrket vores tro på, at vi kan levere æstetiske og miljøvenlige løsninger til erhvervsvirksomheder.
Du kan se FM 622 stolen her. Du kan også læse meget mere om Odense Renovation på deres hjemmeside.