Sådan integrerer du din pladesamling i hjemmet

Vinylplader er blevet meget populære de sidste par år. Det gælder for både gamle plader, men nye populære kunstnere er også begyndt at udgive deres musik på vinyl. En pladesamling fortjener at blive vist frem - både som samling man er stolt af og for at pladerne er nemme at tage frem.

Vi har et udvalg af forskellige opbevaringsløsninger i forskellige varianter, som alle har markant forskellige størrelser - og passer til forskellige størrelser af pladesamlinger. Disse opbevaringsløsninger kombinerer æstetik og funktion og gør det muligt at opbevare og fremvise din samling som en naturlig del af rummet, i stedet for at gemme den væk i kasser.

Sådan opbevarer man LP’er korrekt. 

LP’er skal opbevares lodret, det sikrer at pladerne ikke bliver skæve - en skæv plade kan nemlig ikke afspilles korrekt. Derudover er det vigtigt at pladerne ikke står klemt op af hinanden, som tommelfingerregel skal man altid nemt kunne få fingrene omkring coveret uden besvær. 

Hvilket møbel skal jeg vælge til mine plader?

Der findes et stort udvalg af forskellige møbler og opbevaringsløsninger til vinylplader. Store reoler med plads til flere hundrede plader, eller rammer med plads til kun én eller to - og alt derimellem. Hvis du har rigtig mange plader og plads til en stor reol, er det en oplagt løsning. Det giver mulighed for at udstille din samling, og samtidig nemt at komme til pladerne. 

Hvis du derimod ikke har en særlig stor pladesamling (endnu), er det oplagt med en mindre løsning. Til små hjem er det en god idé at udnytte væggene, for at frigøre gulvplads, og få hjemmet til at føles større og mere rummeligt. 

Vi har et udvalg af forskellige opbevaringsløsninger, der passer perfekt ind i ethvert hjem, som en smuk og praktisk løsning.

Vinyl reol

Vinylmøblet “Display Luna” fra Kristian Juul, er perfekt til musikelskeren med en stor LP-samling. Grundmodulet har plads til 125 plader, og man kan bygge møblet op med yderligere 125 pladser pr. ekstra modul. Møblet er halvmåneformet, så man nemt kan tage LP’erne ud af reolen, og sætte den på plads igen. Der kan sættes en højttaler i reolen, så den er gemt flot væk, og møblet bliver et integreret musikmøbel.

Vinyl ramme

Kristian Juuls “Display Single” er lavet med æstetik i fokus. Den består af to trælister, hvor man nemt kan sætte én LP ind, og trække den ud igen, når man skal afspille musikken. Når den hænger på væggen, er det nemt at se hele coveret, og en smuk måde at vise sit favoritalbum frem. 

Vinyl hylde

Hylden til LP’er hedder “Display Multi”, og som navnet antyder, så har den plads til flere plader, nemlig op til 25 stk. Hylden er af træ, med en plade af hærdet glas, som udstiller den forreste LP, samt gør det nemt at bladre igennem udvalget, når man skal vælge et nummer. 

Sådan integrerer du din pladesamling i hjemmet