Om Underflod

Underflod er et interiørbrand stiftet i 2021 af brødrene Mads og Emil med en stor passion for interiør- og møbelbranchen. Vores mission er tydelig - at skabe cirkulære og tidløse produkter ved genbrug af materialer fra fynske genbrugsstationer og danske virksomheders affald. 

Underflod er drevet med en stor passion for dansk design og møbelbranchen. Vi skaber cirkulære og tidløse interiørprodukter af genbrugsmaterialer fra danske virksomheder og genbrugsstationer. Vores design er minimalistisk, tidløst og skabt til at holde i generationer.

Alle vores produkter fremstilles i Danmark med et stærkt socialt ansvar. Vi samarbejder med danske fængsler og socialøkonomiske værksteder, hvor indsatte og udsatte borgere får muligheden for at skabe, bidrage og udvikle nye færdigheder. Gennem produktionen får de ikke blot en meningsfuld hverdag, men også en følelse af stolthed og værdi.

For os handler design om mere end æstetik – det handler om ansvar. Vi tror på, at møbel- og interiørbranchen kan være endnu mere cirkulær, og vi arbejder hver dag for at sætte nye standarder for fremtiden. 

Underflods designproces

En snak om designprocessen

Hos Underflod designer vi baglæns. Vi starter med at se på de affaldsmaterialer der er til rådighed, og starter vores designproces ud fra det.

Hør Mads og Emil fortælle om processen og bliv klogere på, hvorfor Underflod skiller sig ud fra branchen.

Håndværker i værksted med hørebøffer der arbejder med rundsav

Vores produktion

Hos Underflod lever vi efter vores mission om at fastholde produktionen lokalt i Danmark – i samarbejde med socialøkonomiske værksteder og danske fængsler. Vores mål er at inkludere udsatte borgere i det danske erhvervsliv og give dem mulighed for at bidrage, udvikle sig og opleve deres egen værdi.

Når vi besøger produktionen, bliver vi mødt med stort engagement og smil. Vi er stolte af at skabe arbejdspladser i Danmark, hvor mennesker får mulighed for at skabe, bidrage og udvikle nye færdigheder. Gennem produktionen opnår de ikke blot en meningsfuld hverdag, men også en følelse af stolthed og værdi.