Skab et hjem med personlighed

Skab et hjem med personlighed

Når du indretter dit hjem, kan det være en fordel at inddrage personlige genstande og farver, du holder af. Det tilfører rummet karakter og varme - og gør hjemmet helt unikt og personligt. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men vi vil her komme med nogle forslag til, hvordan du kan gøre dit hjem mere personligt.

Lav en billedvæg

Ved at kombinere en masse billeder og kunsttryk, du holder af, vil rummet naturligt føles mere personligt. En billedvæg er smuk i stuen, hvor man selv kan nyde den hver dag, og ens gæster også kan se den. En veludført billedvæg kombinerer flere rammer og forskellige typer af billeder. Det kan eksempelvis være rammer i forskellige størrelser, farver eller udtryk, med personlige familiebilleder og fine kunsttryk - hvilket gør billedvæggen mere dynamisk og iøjnefaldende. 

Mix and match med stole

En anden måde man nemt kan skabe et unikt udtryk i hjemmet, som skiller sig ud fra andre, er ved at have forskellige stole omkring spisebordet. Man kan vælge at bruge samme stol i forskellige farver. Det er også en mulighed at bruge forskellige varianter af samme stol, som stadig minder meget om hinanden, og derfor ikke skiller sig så kraftigt ud.

Man kan eksempelvis bruge disse J107 stole, som alle har samme figur men kommer i fem forskellige farver. Derfor kan man vælge stolen i præcis den eller de farver man ønsker. 

Begge løsninger giver personlighed og spil til rummet, vælg blot den mulighed som du bedst kan lide, og som passer i din personlige stil. 

Pynt med flotte og personlige nipsting

Den nemmeste måde at gøre hjemmet mere personligt, er ved at placere små pynte- og nipsting. Det kan være souvenirs fra ferier, ting som relaterer sig til ens hobby eller blot små objekter som man synes er flotte. Placér de udvalgte ting på en flot serveringsbakke eller på en hylde, for et samlet og veludført udtryk. 

Hyggebelysning

Sidst men ikke mindst, er det en god ide at placere hygge-lys i hjemmet. Det kan være bord-, gulv- eller væglampe. Disse små lamper giver naturligvis lys til rummet, men på en mildere og hyggeligere måde end en skarp loftslampe. 

Lav et læsehjørne med en bordlampe, eller hæng væglamper ved siden af sengen for et elegant og gennemtænkt udtryk.